Klimalån gav familien Hansen en halvering af varmeudgifterne

Forbrugerråd: Energirenovering kan ofte være en dyr investering. Og mange familier må optage dyre lån eller stryge sommerferien hvis oliefyret skal udskiftes til den mere miljø- og energivenlige varmepumpe. Nye finansieringsmuligheder gør det muligt at betale afdrag med besparelsen. Opvarmning med olie kan være en dyr fornøjelse for mange familier, der, udover at tære på pengepungen, går ud over miljøet. Derfor ønsker mange at skifte til mere energivenlige løsninger. Men en sådan udskiftning kan være dyr. Halvering af varmebugettet Netop den situation stod familien Hansen overfor, da deres gamle oliefyr stod af og familien skulle skifte til en ny og mere energivenlig varmepumpe. Men valget for familien Hansen var alligevel ligetil. “Vi kunne spare det halve i varmeudgifter om året ved at sætte en varmepumpe op i forhold til et oliefyr”, fortæller Claus Hansen. Ny finansieringsmulighed For at imødekomme de, ofte, dyre investeringer der skal til for at energirenovere, findes der nu en alternativ lånemulighed - klimalån. “Et klimalån er et lån til energiforbedringer, hvor du f.eks. får en ny varmepumpe, skifter det gamle oliefyr, får nye vinduer eller efterisolering,” forklarer afdelingsdirektør i Merkur Andelskasse, Jesper Kromann, og fortsætter: ”og selvom du betaler af på lånet, kan din besparelse på energiregningen være større, så du får flere penge mellem hænderne med det samme.” Og netop klimalånet har vist sig at være en gevinst for familien Hansen. “Klimalånet var meget billigere, for der var ikke de samme låneudgifter og renten var også lavere, siger Claus Hansen. Energirenovering en fordel ved hussalg Klimalånet kan være med til at effektivisere udskiftningen af oliefyr til varmepumper, noget der bliver hilst velkommen af energieksperter. “Når du skifter fra oliefyr til varmepumpe, får du billigere varme, du belaster klimaet mindre og når du udskifter dit oliefyr til en varmepumpe laver du en investering som du alligevel skal lave. For hvis du ikke gør det, vil den næste boligejer kræve afslag i prisen, svarende til den investering og du har ikke fået den økonomiske fordel,” siger energiekspert ved EnergiTjensten Øst, Janus Henrichsen. 04. januar 2017 - kl. 11.42 Del på Facebook Skriv kommentar
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.